top of page

Nick Duelund vandt Paasisavut 2023 med sin præsentationen. Den handlede om hans ph.d. om synsproblemer hos grønlandske børn.

Fra Arctic Hub skal der lyde en stor tak.

Tak for de seje deltagere. Tak til vores samarbejdspartnere Ilisimatusarfik, KNR og Katuaq. Tak til alle, der var med i salen, og gjorde stemningen forrygende.

Du kan se Paasisavut 2023 her.

 

Tak til alle, som så med hjemme i stuerne, og som har sendt en masse søde beskeder.

 

Og tak også til vores sponsorer Nuuk Lokaludvalg, Brugseni og Inuit Clothing.

Fotograf: Emil Nørgaard Stach

Bæredygtig krydstogtturisme, synsproblemer hos børn og byudvikling i Tasiilaq er nogle af de emner, forskerne skal optræde med til det store show i Nuuk.

 

Af Ole Ellekrog

Så er deltagerne til den store formidlingskonkurrence Paasisavut 2023 fundet. Fem forskere er udvalgt, og tre af dem har tilknytning til Ilisimatusarfik.

 

Paasisavut er en helt ny konkurrence for ph.d-studerende, som forsker i Grønland. Ved et stort liveshow i marts skal ph.d.’erne dyste i at formidle deres forskning til den grønlandske befolkning. Vinderen er den, som er bedst til fortælle på en måde, så alle kan forstå det. Showet vil blive vist på KNR, og vinderen modtager en præmie på 25.000 kroner sponsoreret af Brugseni.

 

“Nu håber vi, at Paasisavut kan hjælpe de fem finalister med at nå ud til et bredt publikum,” Anna-Sofie Skjervedal, sekretariatsleder i Arctic Hub.

 

De fem finalister kommer fra vidt forskellige grene af videnskaben. Én har undersøgt kvælstof i den grønlandske tundra, en anden hvordan man kan gøre krydstogtturisme bæredygtig, en tredje har set på, hvordan man kan forebygge synsproblemer hos grønlandske børn, en fjerde ser på byudvikling i Tasiilaq og den femte, hvad et godt liv vil sige for grønlændere. Fælles for dem alle er, at de er mere end almindeligt gode til at formidle deres forskning.

Det er første gang, at Paasisavut løber af stablen. Showet finder sted 1. marts 2023 i Katuaq i Nuuk. Konkurrencen er arranget af Arctic Hub og Ilisimatusarfik. Sekretariatsleder hos Artic Hub, Anna-Sofie Skjervedal, udtaler:

 

”Det er første gang nogensinde, at en konkurrence som Paasisavut bliver afholdt i Grønland, og vi er helt overvældede over, hvor mange ansøgninger, vi har modtaget. Det er dejligt at se, at så mange forskere gerne vil give deres viden og resultater videre til befolkningen. Nu håber vi, at Paasisavut kan hjælpe de fem finalister med at nå ud til et bredt publikum,” siger Anna-Sofie Skjervedal, sekretariatsleder i Arctic Hub.

DE HER FEM FORSKERE DYSTEDE I PAASISAVUT 2023:

Ulunnguaq-Markussen-731x1024_1.jpg

Ilisimatusarfik, University of Greenland

Ulunnguaq Markussen

Piniartoq in a globalized world - Byudvikling i Tasiilaq

Grønland er et land i konstant udvikling, særligt når det kommer til udviklingen af de grønlandske byer og bygder. Men hvordan kan man sikre, at den udvikling sker på bedste vis? Findes den bedste løsning i det lokale eller nationale?

Nick-Duelund_1.jpg

Ilisimatusarfik, University of Greenland

Nick Duelund

Vision Screening of Greenlandic Children - Synsproblemer hos grønlandske børn

Synet er noget af det vigtigste, vi som mennesker benytter os af i hverdagen. Men hvordan kan Grønland fremtidigt sikre, at særligt børn testes for synsproblemer, og derefter får de nødvendige redskaber til at kunne få synet tilbage?

Image.jpeg

Aalborg Universitet og Ilisimatusarfik

Naja Carina Steenholdt

Subjective Well-being and Quality of Life in Greenland - Livskvalitet i Grønland

Statistikkerne tegner et mørkt billede af livet i det Grønland; sociale problemer og negative aspekter i samfundet har oftest fokus i fortællingen. Men hvordan hænger det sammen med, at mange svarer, at de er tilfredse med livet? Er der nogle ting, som samfundet vægter højere?

Laura-Helene-Rasmussen-1024x768.jpg

Københavns Universitet, Centret for Permafrost

Laura Helene Rasmussen

Nitrate movement in the permafrost landscape affected by snow redistribution - Kvælstof i den grønlandske tundra

Hvad er de præcise konsekvenser af den fortsatte opvarmning i Grønland? Laura ser på kvælstoffets udvikling i tundraen gennem sommer og vinter, nu og i fremtiden. For kommer tundraen mon til at frigive mere CO2 fra permafrosten, end den optager gennem planter i fremtiden?

Liz Cooper_edited.jpg

Copenhagen Business School

Elizabeth Cooper

Towards a Sustainable Cruise Tourism Industry: Changing Tourist Behaviour in the Ports of Greenland - Bæredygtig krydstogtturisme i Grønland

Hvordan kan man sikre, at turismen fra de mange krydstogtskibe, der lægger til havn i Grønland, udvikler sig bæredygtigt? Er det muligt at forbedre menneskelig adfærd, samt forbedre sammenspillet mellem de besøgende og det lokale?

SPØRGSMÅL

 Hvis du har spørgsmål til konkurrencen, så send os en e-mail.

© 2026 by ARCTIC HUB

bottom of page